Smarte, danske Android-programmer (Virker på min HTC Hero)

Jeg kæmper en brav kamp for at undgå at købe en iPhone. For få dage siden købte jeg en HTC Hero, og den ser rigtig lovende ud – eneste minus indtil videre er at jeg har leget så meget med telefonen at batteriet hurtigt er blevet drænet.

Android Market byder på oceaner af små programmer. Desværre har man ikke kunnet søge efter sprog (men man kan søge på ordene dansk, danmark og dk, hvilket giver et overblik over det danske marked).

Jeg vil her liste de danske programmer, jeg indtil videre har fundet mest nyttige (i omvendt prioriteret rækkefølge – man gemmer jo det bedste til sidst):

Poul Madsen bør trække sig!

Det er domstolene der skal dømme den skyldige – ikke gadens parlament!

Nyheden om at den 48-årige mand, der var varetægtsfængslet og sigtet for drabet på Maria Møller Christensen, er blevet sat fri på grund af DNA-prøver, burde give Ekstra Bladet en usædvanligt grim smag i munden! Ekstra Bladet har været med til at skabe had mod en uskyldig person – og det kan have givet ham voldsomme psykiske mén. Hvad fanden bilder de sig ind på den redaktion?

Læs Jarl Corduas fremragende opfordring til Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen: Han skal fyre sig selv!

Ekstra Bladets vinkel på at den 48-årige mand er blevet løsladt udviser ingen form for anger: I stedet hedder overskriften med store typer at den løsladte “Begyndte at tvivle på sin egen uskyld“. Hvor er det uforskammet! Jeg håber at den 48-årige vil rejse erstatningskrav mod Poul Madsen udover det, han rejser på grund af varetægtsfængslingen.

Poul Madsen bør trække sig, for man skal ikke ødelægge uskyldige menneskers liv.

Dansk Folkeparti ødelægger vores demokrati indefra

Ved finanslovsforhandlingerne siden 2001 benytter Dansk Folkeparti, i egenskab af støtteparti, chancen til at presse VK-regeringen for at få gennemført egne initiativer. Der plejer, ifølge traditionen, at blive delt små lunser ud. Økonomisk set plejer det at handle om peanuts i forhold til det samlede finanslovsbudget, og derfor er lunserne ofte mere symbolske end reelle.

I Finanslovsforhandlingerne anno 2009, som netop nu foregår, har Dansk Folkeparti fået udstillet sig selv på flere fronter. Blottet, om man vil.

Dansk Folkeparti er en ulv klædt i fåreklæder. Gennem sine nøje kalkulerede populistiske dagsordener, er man i fuld gang med at ødelægge demokratiet indefra.

Der skal ikke herske usikkerhed om at Dansk Folkeparti, stik imod den nuværende trend, ønsker en stærk topstyring – det ses både på partiets interne linjer, og også på hvordan man ønsker Danmark forvaltet.
Partiet vælger at omgøre kommunernes demokratiske beslutninger om at sætte prisen på mad, som kommunalbestyrelserne ønsker. I en kommunalbestyrelse skal der gennemføres mange økonomiske prioriteringer, og jeg føler mig overbevist om at kommunalpolitikerne forsøger at besparelser skal ramme borgerne så lidt som muligt. Men ikke desto mindre har man i nogle kommuner valgt at sætte madprisen til en takst, som Dansk Folkeparti synes er urimelig høj.
Derfor har Dansk Folkeparti, i sin skruppelløshed, fået omgjort kommunernalbestyrelsernes demokratiske beslutninger.

Dansk Folkeparti ønsker også helt klart at ødelægge regionerne indefra. Det er den krig, kæmpes i forhandlingerne. Om et vestjysk supersygehus skal placeres ved Herning eller Holstebro er en sag, som mange vestjyder har en følelsesmæssig involvering i – men meget få har faglig indsigt til at kunne træffe den bedste beslutning. I Midtjylland har regionsrådet truffet en demokratisk beslutning om at placere supersygehuset ved Herning. Overvejelsen om transporttiden har indgået i regionspolitikernes beslutningsgrundlag, men Dansk Folkeparti forventer at kunne hente stemmer ved at omgøre denne beslutning.
At lokale politikere har truffet en demokratisk beslutning er Dansk Folkeparti, for at sige det på præcist dansk, skideligeglade med. Man i finanslovsforhandlingerne på for at få omgjort endnu en demokratisk beslutning. Tilmed håber man på at kunne tildele Lars Løkke en politisk lussing, fordi han kom til at nævne det vestjyske sygeshus’ placering i sin åbningstale.
Det er noget populistisk svineri!

Regionerne står snart for fald. Det er Dansk Folkepartis ønske. Og hvis ikke Grundloven stod i vejen, ville partiet arbejde mere aktivt for at aflive det kommunale selvstyre.

Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som demokratiets vogtere, når der fx er tale om den form for ytringsfrihed, der gavner partiet selv. Når nogen tør at stille sig imod partiets populistiske synspunkter, som vi fx har set Hans Jørgen Bonnichsen, skal de slagtes med.

Vi er nødt til at bevare demokratiet på de lokale niveauer, for ellers mister borgerne endnu mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem. Men demokrati er i virkeligheden ikke noget, Dansk Folkeparti ønsker. Partiets dagsorden er at problemerne ikke skal diskuteres – modstanderne skal blot smides på porten.

Medierne svigter, når de ikke forklarer baggrunden

I sidste uge blev der forhandlet om udmøntning af globaliseringsforligets midler. På et tidspunkt, nåede temperaturen i forhandlingslokalet frysepunktet, og Socialdemokratiet og Radikale forlod forhandlingerne. Hjorth opsagde forliget (efter sigende i et raserianfald). Og endelig fandt parterne hinanden efter en ordentlig omgang offentligt skænderi.

Den borgerlige kommentator Henrik Qvortrup forklarede på TV2 at Hjorts manøvre var lidt usædvanlig. Den lidt mere venstreorienterede Peter Mogensen kalder Hjort “den store forligsbryder“. Der er masser af snak om processen og den spin, der foregår. Og der produceres i kilovis af avisartikler, analyser, tv-indslag om proces, motiver og spin. Kampens vindere og tabere bliver udråbt.

Men for er substansforklaringen?

Jeg har fulgt udviklingen i mange medier, men har stadig til gode at få substansforklaringen: Medierne forklarer ikke hvad et forlig er, hvilke (uformelle) regler der eksisterer for disse. Jeg kan simpelthen ikke få øje på én eneste forklaring af substansen midt i alt dette drama.

Derfor kommer det til at virke som drama, men ikke reel politik.

Når medierne kun afdækker spin’et, opfylder de ikke deres demokratiske funktion.

Proportioner i Breaking News?

Jeg prøver at følge med i de nyeste medietrends, og derfor har jeg abonnement på de forskellige nyhedsmediers Breaking News-tjenester, hvor man får en SMS når der netop sker noget Breaking.
I termens oprindelige betydning, var det underforstået at det skulle være noget uventet og banebrydende. Hvem husker ikke 11. september? Men sådan er det ikke længere!

Da John Knudsen blev anholdt af spansk politi torsdag eftermiddag, sendte både Ekstra Bladet (hurtigst), TV2 News, JP og Politiken, en SMS til mig. Bevares, det lyder som en ubehagelig mordsag, men udover at opfylde nærhedskriteriet, er det altså ikke noget, der ændrer på nogens verdensopfattelse.

Da den seneste gruppe irakere onsdag morgen blev tvunget på et fly tilbage til Irak, var der kun to SMS’er: Ekstra-Bladet (igen hurtigst) og TV2 News.

Derimod blev der kun udsendt én sølle SMS, da den tjekkiske forfatningsdomstol “godkendte” Lissabontraktaten – hvilket måske er et af de vigtigste skridt, EU har taget de sidste mange år. Det kan få stor indflydelse for alle danskere – men det er åbenbart ikke interessant nok for den jævne dansker.

Alt i alt synes man at kunne tegne et mønster over disse Breaking News-SMS’er: De bliver ikke udvalgt efter hvor meget indflydelse de har på danskernes hverdag.

Personal watchlist through RSS from Wikipedia

MediaWiki, which runs the famous Wikipedia-sites, has an API available, which makes it possible to get RSS-feeds. Through these RSS-feeds, you can even get your personal watchlist.

The API is documented, but I found it more useful to visit the actual API.php script (this is for the English Wikipedia, you can just change the en at the beginning of the URL).

To get your personal watchlist as an RSS-feed, you have to set up a personal token on your Preferences->Watchlist page, and input a token. The nice coders at MediaWiki thought you wanted some privacy, so you can use the given 25-character tokens.

Preferences->Watchlist->Watchlist token

Preferences->Watchlist->Watchlist token

Then go to the feed URL, which could be something like http://en.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&wlowner=kezze&wltoken=e5d7a983d213352dc135691217cb21629c71ccfc , i.e. http://en.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&wlowner=USERNAME&wltoken=TOKEN . Substitute USERNAME and TOKEN with your own data.

My personal preference is to get 72 hours (which is the maximum) of updates and all the revisions (not only the most recent one). This way, the URL is something like
http://en.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&allrev&hours=72&wlowner=USERNAME&wltoken=TOKEN – and for the Danish Wikipedia, which I’m mostly using, the URL is http://da.wikipedia.org/w/api.php?action=feedwatchlist&allrev&hours=72&wlowner=USERNAME&wltoken=TOKEN.

Radiodebat om Kongehuset

Netværket på P1 handlede i dag om Kongehuset:

Kan man overhovedet have et arveligt monarki i et moderne samfund, der kalder sig demokratisk? I kølvandet på afstemningen om tronfølgeloven blev Den Republikanske Grundlovsbevægelse stiftet. Bevægelsen arbejder for at afskaffe kongehuset.

Jeg blev interviewet kort (17:47 inde i klippet), som repræsentant for Den Republikanske Grundlovsbevægelse, hvor jeg redegjorde for bevægelsens ønske, og kritiserede at Kongehuset var hævet over loven.
Nu er det endeligt slut med satiren fra Royal Ungdom (Efter Royal Ungdom lukkede sig selv, er jeg stadig blevet ringet op af nogle journalister, der ikke havde fanget glimtet i øjet), og så må vi tage arbejdshandskerne på, for at få afskaffet udemokratiske og forældede institutioner, så vi i Danmark kan pryde os med et ægte demokrati med folkevalgte ledere.

Udsendelsen kan hentes/streames.

Bør man forbyde noget, før det har været i Fogedretten?

Man kan sige meget om Politikens beslutning om at optrykke Jæger – i krig med eliten. Jeg må erklære mig enig med Thøger Seidenfaden på grund af ytringsfriheden – og fordi modargumenterne er for tynde.

Mange politikere, herunder Statsministeren, revser Thøger Seidenfaden. Niels Helveg Petersen tager ham i forsvar. De, der revser Thøger Seidenfaden, har åbenbart ikke forstået noget som helst om denne sag. Thøger Seidenfaden er godt klar over at publiceringen kan resultere i retsmæssige konsekvenser – og han har analyseret sig frem til at han er parat til at løbe risikoen – og så tage skraldet bagefter. Han vil ikke acceptere censur, som er hvad denne sag dybest set handler om (Der er dog også konspirationsteorier på banen).

Publiceringen af bogen er ikke ulovlig – endnu! Man er jo, som bekendt, uskyldig indtil andet er bevist. Mange andre handlinger finder sted, selvom der er verserende retssager: Kunne man mon finde på at undlade at parkere sin bil, blot fordi der er en verserende sag ved Højesteret? Det ville jo være tåbeligt!

Hvis Forsvaret mener dets metoder er blevet kompromitteret, så må det jo ændre sine metoder for at soldaters liv ikke bringes i fare. Og hvis de er blevet kompromitteret, så vil Forsvaret jo også vinde en fremtidig retssag.
Det er alt, alt for sent at forsøge at censurere – og det er helt ude af trit med den digitale virkelighed.

UPDATE 16. september 23.00: Thøger Seidenfaden hævdede at der blev offentliggjort 5-6 år gamle metoder, hvorefter Søren Gade afslørede i DR2’s Deadline 22.30 at “metoderne er de samme”. Så har forsvarsministeren jo selv bedt om det – det var lige den brik Taleban manglede!

Sundhedsministeren taler mod bedre vidende om sundhedsforsikringer

Sundhedsministeren var inviteret til en debat om sundhedsvæsenet i Deadline 22.30 den 8. september 2009. På et spørgsmål om, hvorfor der er indført skattefradrag til sundhedsforsikringer, svarer Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen: ”Vi lavede denne skattefrihed for at sikre, at det ikke kun var på direktørgangene, man fik [sundhedsforsikringerne]. Hvis man ville tegne [en sundhedsforsikring] og ville have et fradrag, så skulle det gælde alle”. Der taler Sundhedsministeren imod bedre vidende!

Da lovforslaget blev fremsat af Regeringen i 2002, var det ikke tiltænkt at sundhedsforsikringer skulle omfatte hele virksomheden!
Det var Dansk Folkeparti, der kom til at stå som garant for at alle virksomhedens medarbejdere blev omfattet. Regeringen, bestående af Venstre og Konservative, var ikke interesseret i at forslaget skulle omfatte den jævne medarbejder – og det var på ingen måde hensigten med lovændringen i første omgang. Fordi Dansk Folkeparti kæmpede for det, sørgede Venstres skatteminister, at alle virksomhederne blev omfattet, ved et ændringsforslag.

Hvis meningen med lovforslaget var at komme den jævne medarbejder til gode, kunne man fx have forbudt at firmaer betalte for enkelte medarbejderes sundhed, fordi dette i mange år har været et offentligt anliggende – og så indsætte en skæringsdato, for at de medarbejdere, der allerede havde det i deres kontrakt, ikke blev ramt.

Det smalle VKO-flertal, der stemte for LOV nr 389 af 06/06/2002 – den lovændring, der gav skattefradrag for sundhedsforsikringer, havde en dagsorden om at gavne det private sundhedsvæsen og det private forsikringsmarked – vel vidende at alle skatteydere nu betaler for at enkelte kan springe foran i køen.

Danske politikere forstår ikke Facebook

I denne tid er mange danske politikere ved at geare sig til kommunal- og regionsrådsvalgkampene. Som sædvanlig bliver der klistret plakater og trykt flyers – og på onlinesiden kan man forvente en større aktivitet end sidst, ikke mindst pga. Twitter og især Facebook.
Men mange politikere har ganske simpelt ikke forstået at klare Facebook-kampagnen korrekt (Med korrekt menes den måde, Facebook anbefaler og som Obama brugte).

Man skal ikke bruge sin private profil til Facebook-valgkampen. Hvis man har kammerater, der skriver fjollede ting (eller fx nedgør andre kandidater), så er det problematisk at komme til at skilte med dette offentligt. Lad være med at blande vælgere med venner.
Man skal ikke oprette en Facebook-gruppe for sin valgkamp. Grupper svarer til foreninger, og der er mange begrænsninger på, hvad man kan gøre.
I stedet bør man oprette en Page i sit eget navn. Facebook har begået en reklame med best practices. Man kan sågar have en Facebook-profil som sin eneste onlineplatform, hvis man har et stramt budget.
Det svære ligger i at få folk til at erklære sig som fans – fordi vi, som jeg ser det, har en lidt større privatsfære omkring vores politiske standpunkt, end man ser i USA. Har man nogle partisoldater, kan de starte med at blive fans, for derefter at invitere alle i deres kommunale netværk – og så kører bussen.

Man kan også spørge sig selv om hvordan man får adgang til de brede masser. Facebook-reklamer er en god (og forholdsvist billig løsning).
Jeg vil anbefale kandidaterne på  at bruge pengene på direkte reklamer til deres målgruppe i stedet for at spilde tid og penge på at sætte plakater op i lygtepæle – der skiller man sig ikke ud fra mængden!