Arkiv for demokrati
Dansk Folkeparti ødelægger vores demokrati indefra
11 nov 09
Ved finanslovsforhandlingerne siden 2001 benytter Dansk Folkeparti, i egenskab af støtteparti, chancen til at presse VK-regeringen for at få gennemført egne initiativer. Der plejer, ifølge traditionen, at blive delt små lunser ud. Økonomisk set plejer det at handle om peanuts i forhold til det samlede finanslovsbudget, og derfor er lunserne ofte mere symbolske end reelle.
I Finanslovsforhandlingerne anno 2009, som netop nu foregår, har Dansk Folkeparti fået udstillet sig selv på flere fronter. Blottet, om man vil.
Dansk Folkeparti er en ulv klædt i fåreklæder. Gennem sine nøje kalkulerede populistiske dagsordener, er man i fuld gang med at ødelægge demokratiet indefra.
Der skal ikke herske usikkerhed om at Dansk Folkeparti, stik imod den nuværende trend, ønsker en stærk topstyring – det ses både på partiets interne linjer, og også på hvordan man ønsker Danmark forvaltet.
Partiet vælger at omgøre kommunernes demokratiske beslutninger om at sætte prisen på mad, som kommunalbestyrelserne ønsker. I en kommunalbestyrelse skal der gennemføres mange økonomiske prioriteringer, og jeg føler mig overbevist om at kommunalpolitikerne forsøger at besparelser skal ramme borgerne så lidt som muligt. Men ikke desto mindre har man i nogle kommuner valgt at sætte madprisen til en takst, som Dansk Folkeparti synes er urimelig høj.
Derfor har Dansk Folkeparti, i sin skruppelløshed, fået omgjort kommunernalbestyrelsernes demokratiske beslutninger.
Dansk Folkeparti ønsker også helt klart at ødelægge regionerne indefra. Det er den krig, kæmpes i forhandlingerne. Om et vestjysk supersygehus skal placeres ved Herning eller Holstebro er en sag, som mange vestjyder har en følelsesmæssig involvering i – men meget få har faglig indsigt til at kunne træffe den bedste beslutning. I Midtjylland har regionsrådet truffet en demokratisk beslutning om at placere supersygehuset ved Herning. Overvejelsen om transporttiden har indgået i regionspolitikernes beslutningsgrundlag, men Dansk Folkeparti forventer at kunne hente stemmer ved at omgøre denne beslutning.
At lokale politikere har truffet en demokratisk beslutning er Dansk Folkeparti, for at sige det på præcist dansk, skideligeglade med. Man i finanslovsforhandlingerne på for at få omgjort endnu en demokratisk beslutning. Tilmed håber man på at kunne tildele Lars Løkke en politisk lussing, fordi han kom til at nævne det vestjyske sygeshus’ placering i sin åbningstale.
Det er noget populistisk svineri!
Regionerne står snart for fald. Det er Dansk Folkepartis ønske. Og hvis ikke Grundloven stod i vejen, ville partiet arbejde mere aktivt for at aflive det kommunale selvstyre.
Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som demokratiets vogtere, når der fx er tale om den form for ytringsfrihed, der gavner partiet selv. Når nogen tør at stille sig imod partiets populistiske synspunkter, som vi fx har set Hans Jørgen Bonnichsen, skal de slagtes med.
Vi er nødt til at bevare demokratiet på de lokale niveauer, for ellers mister borgerne endnu mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem. Men demokrati er i virkeligheden ikke noget, Dansk Folkeparti ønsker. Partiets dagsorden er at problemerne ikke skal diskuteres – modstanderne skal blot smides på porten.
Medierne svigter, når de ikke forklarer baggrunden
9 nov 09
I sidste uge blev der forhandlet om udmøntning af globaliseringsforligets midler. På et tidspunkt, nåede temperaturen i forhandlingslokalet frysepunktet, og Socialdemokratiet og Radikale forlod forhandlingerne. Hjorth opsagde forliget (efter sigende i et raserianfald). Og endelig fandt parterne hinanden efter en ordentlig omgang offentligt skænderi.
Den borgerlige kommentator Henrik Qvortrup forklarede på TV2 at Hjorts manøvre var lidt usædvanlig. Den lidt mere venstreorienterede Peter Mogensen kalder Hjort “den store forligsbryder“. Der er masser af snak om processen og den spin, der foregår. Og der produceres i kilovis af avisartikler, analyser, tv-indslag om proces, motiver og spin. Kampens vindere og tabere bliver udråbt.
Men for er substansforklaringen?
Jeg har fulgt udviklingen i mange medier, men har stadig til gode at få substansforklaringen: Medierne forklarer ikke hvad et forlig er, hvilke (uformelle) regler der eksisterer for disse. Jeg kan simpelthen ikke få øje på én eneste forklaring af substansen midt i alt dette drama.
Derfor kommer det til at virke som drama, men ikke reel politik.
Når medierne kun afdækker spin’et, opfylder de ikke deres demokratiske funktion.
Radiodebat om Kongehuset
21 sep 09
Netværket på P1 handlede i dag om Kongehuset:
Kan man overhovedet have et arveligt monarki i et moderne samfund, der kalder sig demokratisk? I kølvandet på afstemningen om tronfølgeloven blev Den Republikanske Grundlovsbevægelse stiftet. Bevægelsen arbejder for at afskaffe kongehuset.
Jeg blev interviewet kort (17:47 inde i klippet), som repræsentant for Den Republikanske Grundlovsbevægelse, hvor jeg redegjorde for bevægelsens ønske, og kritiserede at Kongehuset var hævet over loven.
Nu er det endeligt slut med satiren fra Royal Ungdom (Efter Royal Ungdom lukkede sig selv, er jeg stadig blevet ringet op af nogle journalister, der ikke havde fanget glimtet i øjet), og så må vi tage arbejdshandskerne på, for at få afskaffet udemokratiske og forældede institutioner, så vi i Danmark kan pryde os med et ægte demokrati med folkevalgte ledere.
Udsendelsen kan hentes/streames.
Bør kongelige hunde være hævet over loven?
5 jun 09
Normalt skal en hund aflives når den to gange angriber et andet dyr – eller én gang angriber et menneske. Folketinget har på det seneste debatteret Hundeloven og der er bred enighed om at føre en hårdere kurs mod aggressive hunde.
På BT’s netavis kunne man torsdag læse at politiet havde opgivet at forfølge Prins Henriks bidske gravhund Evita, fordi den via Grundlovens § 13 ikke kan straffes. Evita havde bidt en garder til blods (foto).
Sidste år blev en anden garder ligeledes bidt af en kongelig gravhund – efter sigende er det ikke den samme hund – men Prins Henrik ville ikke engang belemre sig med at sige undskyld til garderen Nikolaj Fogh – undskyldningen kom gennem en officer i livgarden.
Hunden kan først retsforfølges når vi har fået afskaffet den medfødte strafimmunitet for Kongehuset i Grundloven. Derfor kan et hundebid være et klokkeklart eksempel på hvorfor vi skal have afskaffet medfødt særstilling.
Hvis vi havde boet i en republik med et valgt statsoverhoved mener jeg også at dette statsoverhoved bør have strafimmunitet (det har Folketingets medlemmer også). Den store forskel ligger i at et folkevalgt statsoverhoved skal tænke på sit genvalg, og derfor har et incitament til at følge loven. Det incitament har man ikke, når der er tale om et privilegium, der er medfødt eller som man gifter sig til.
Jeg hører meget gerne fra dem, der kan se rimeligheden i at en hund har særstilling og derfor ikke kan retsforfølges.
Tronfølgeloven – afstemning uden debat?
28 maj 09
Debatten om afstemningen om tronfølgeloven har været forholdsvist forstummet, og er endelig begyndt at blomstre. Statsministeriets tendentiøse reklamekampagne har heldigvis fået mange op fra stolen. Statsministeren mener at man skal stemme ja.
Der er ét argument for at stemme ja: Symbolværdien.
Til gengæld er der flere gode grunde til at stemme nej (eller for den sags skyld blankt):
For det første er Tronfølgeloven et klasseeksempel på ligegyldig symbollovgivning. Med mindre Kronprins Frederik eller Prins Christian dør alt for tidligt, så bliver lovgivningen tidligst aktuel om omtrent 70 år, når Prins Christians tid er udløbet, og hans efterkommer arver Kongeriget.
For det andet er spørgsmålet om ligestilling i sig selv paradoksalt: Kongehuset bygger på alt andet end ligestilling! Det er én familie, der har særstatus i samfundet. Tronfølgeloven sikrer i sin nuværende form ulighed på (minimum) to parametre: Køn og alder.
Tronfølgeloven vil, uanset om ændringen vedtages, stadig indeholde ulighed i form af aldersdiskrimination: Det er den førstefødte, der bliver tronarving. Man kan stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i dette. Burde det ikke være den bedst egnede eller den mest folkekære?
Hvad vi skal gøre, hvis vi kommer i en situation, hvor en person à la Grev Ingolf står som kronarving? Det er en hel diskussion for sig, som jeg vil holde mig fra – men er det ikke rimeligt at man venter med at tage stilling, til problemstillingen er reel?
Ligestilling er naturligvis ønskeligt i et demokratisk samfund – men så skal den være gennemgribende – og mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, har valgt statsoverhoveder efter merit frem for blodsbånd.
For det tredje kan denne marginale lovændring betyde at en mere reel debat om revision Grundloven udskydes. Hele vejen gennem Grundloven står der for eksempel det kønsbestemte ”kongen” i stedet for det neutrale ”regenten”. Vores grundlov kan ikke læses og forstås ordret, fordi den gennem årene er blevet udsat for en vidtgående fortolkning. En større debat om Grundloven vil være kærkommen. Der vil kunne tages stilling til store spørgsmål som hvorvidt vi ønsker adskillelse af kirke og stat, om vi ønsker et kongehus eller en præsident og mange andre, centrale spørgsmål. Ingen svar er forkerte – men en manglende debat er problematisk, særligt i lyset af den statsstøttede propaganda, vi har set regeringen bruge for at få vedtaget Tronfølgeloven. Hvorfor ikke gå gennemgribende til værks, når man nu er i gang?
En ja-stemme til Tronfølgeloven vil være en accept af en symbolsk lappeløsning. En nej-stemme eller en blank stemme vil kunne fortolkes som en protest mod kongehuset, et nej til ligestilling eller et ønske om en mere vidtgående ændring af Grundloven.
Jeg håber vi får forkastet forslaget, så vi kan få en reel grundlovsdebat frem for en lov, der først får betydning når de fleste af os er gået bort.
Hellere aprilsnar end virkelighed
1 apr 09
Dagen i dag har budt på en del morsomme aprilsnarre – men også historier, jeg havde ønsket var aprilsnarre:
- Dansk Folkeparti har – igen – gjort et indhug i retspolitikken. Denne gang har DF kostet rundt med regeringen, så den nu accepterer minimumsstraffe. Derved er det ikke længere domstolene der uafhængigt udmåler straffene, for politikernes indblanding kender ikke længere grænser. Det er et brud med dansk retstradition. Det er i mine øjne bedre at lade domstolene og disses proportionssans afgøre strafudmålingen, i stedet for at overlade det til panikslagne politikere.
- Afghanistans præsident Karzai, som normalt er forholdsvis vestligt orienteret, har underskrevet en lov, der angiveligt tillader voldtægt indenfor ægteskabet. Det er teknisk set offentliggjort 31. marts, så den er lidt udenfor kategori, men det viser stadig at der findes sortere kræfter end Dansk Folkeparti.
- Behandlingsgarantien i sundhedsvæsenet bliver også genindført. Jeg medgiver, at det ikke er en dårlig idé at presse det offentlige sundhedsvæsen, og den nye løsning ser bedre ud end den gamle: Men igen ønsker regeringen og Dansk Folkeparti at der skal en faglig vurdering til, så de mest syge behandles først: Det ender formentlig med at være de meget komplicerede patienter der taber, da privathospitalerne ikke opererer disse. Dansk Erhverv tuder – men hvis privathospitalerne ikke finder taksterne rimelige, er der ingen der tvinger dem til at udbyde behandlinger.
- Jeg var selv ret i tvivl omkring Danske Bank-historien i Politiken, som fortæller at banken overvejer at sælge dele af sine aktier til staten – men det er desværre sandt. De økonomiske problemer er resultatet af grådighed og urealistiske investeringer fra bankens side, og jeg er lidt ærgerlig over at bestyrelsen fik lov at blive siddende.
- Ritzau fejltolkede i øvrigt Jyllandspostens historie om session for kvinder. Session er utidssvarende, men ligestilling er godt. Godt jeg i sin tid fik overtalt sessionslægen til at kassere mig. :-)
Lobbyistregister i Danmark
27 feb 08
Snakken om et lobbyistregister i Danmark tegner til at munde ud i noget konkret: Et flertal i Folketingets Præsidium udenom Venstre og Konservative er efter alt at dømme klar til at indføre et register for lobbyister. Venstre og Konservative er imod, angiveligt fordi det er ligegyldigt bureaukrati: I virkeligheden tror jeg at det er samme bevæggrund som deres modstand mod et udvidet register over hvad partierne modtager i private donationer. Jeg forestiller mig at det er fordi det er de partier modtager flest midler (Men man kan kun gisne, netop fordi registeret ikke findes). De vil ikke konfronteres med vælgere, der er utilfredse over hvor meget A.P. Møller giver partierne og til gengæld har fået billig adgang til Danmarks olieressourcer i Nordsøen – man kan kun konspirere på baggrund af dette.
Jeg kan sagtens se hvorfor politikere ikke ønsker offentligheden skal følge med i deres pengesager – men politikerne er der på baggrund af et mandat fra borgerne – og derfor bør borgerne også have indsigt i de økonomiske forhold.
Ligesom i EU er lobbyismen i Danmark et stigende fænomen. I mine øjne er det først et problem når politikere, medier og borgere, ikke har mulighed for at gennemskue lobbyisternes intentioner – dette argumenterer Gert Tinggaard Svendsen også for er det centrale problem: Der mangler i EU regler for lobbyisters registrering og adfærd. Det seneste tiltag med et frivilligt lobbyistregister for EU spår jeg ikke får nogen betydning. Der skal være krav om registrering og strenge sanktioner for snyd.
I Danmark forventer jeg at et register over lobbyister vil øge troværdigheden til politikere: Hvis man kan følge med i hvilke politikere, der er meget påvirkelige og hvilke der står fast ved deres mening, vil det alt andet lige være positivt for demokratiet.
