Arkiv for medier

Poul Madsen bør trække sig!

Det er domstolene der skal dømme den skyldige – ikke gadens parlament!

Nyheden om at den 48-årige mand, der var varetægtsfængslet og sigtet for drabet på Maria Møller Christensen, er blevet sat fri på grund af DNA-prøver, burde give Ekstra Bladet en usædvanligt grim smag i munden! Ekstra Bladet har været med til at skabe had mod en uskyldig person – og det kan have givet ham voldsomme psykiske mén. Hvad fanden bilder de sig ind på den redaktion?

Læs Jarl Corduas fremragende opfordring til Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen: Han skal fyre sig selv!

Ekstra Bladets vinkel på at den 48-årige mand er blevet løsladt udviser ingen form for anger: I stedet hedder overskriften med store typer at den løsladte “Begyndte at tvivle på sin egen uskyld“. Hvor er det uforskammet! Jeg håber at den 48-årige vil rejse erstatningskrav mod Poul Madsen udover det, han rejser på grund af varetægtsfængslingen.

Poul Madsen bør trække sig, for man skal ikke ødelægge uskyldige menneskers liv.

Medierne svigter, når de ikke forklarer baggrunden

I sidste uge blev der forhandlet om udmøntning af globaliseringsforligets midler. På et tidspunkt, nåede temperaturen i forhandlingslokalet frysepunktet, og Socialdemokratiet og Radikale forlod forhandlingerne. Hjorth opsagde forliget (efter sigende i et raserianfald). Og endelig fandt parterne hinanden efter en ordentlig omgang offentligt skænderi.

Den borgerlige kommentator Henrik Qvortrup forklarede på TV2 at Hjorts manøvre var lidt usædvanlig. Den lidt mere venstreorienterede Peter Mogensen kalder Hjort “den store forligsbryder“. Der er masser af snak om processen og den spin, der foregår. Og der produceres i kilovis af avisartikler, analyser, tv-indslag om proces, motiver og spin. Kampens vindere og tabere bliver udråbt.

Men for er substansforklaringen?

Jeg har fulgt udviklingen i mange medier, men har stadig til gode at få substansforklaringen: Medierne forklarer ikke hvad et forlig er, hvilke (uformelle) regler der eksisterer for disse. Jeg kan simpelthen ikke få øje på én eneste forklaring af substansen midt i alt dette drama.

Derfor kommer det til at virke som drama, men ikke reel politik.

Når medierne kun afdækker spin’et, opfylder de ikke deres demokratiske funktion.

Proportioner i Breaking News?

Jeg prøver at følge med i de nyeste medietrends, og derfor har jeg abonnement på de forskellige nyhedsmediers Breaking News-tjenester, hvor man får en SMS når der netop sker noget Breaking.
I termens oprindelige betydning, var det underforstået at det skulle være noget uventet og banebrydende. Hvem husker ikke 11. september? Men sådan er det ikke længere!

Da John Knudsen blev anholdt af spansk politi torsdag eftermiddag, sendte både Ekstra Bladet (hurtigst), TV2 News, JP og Politiken, en SMS til mig. Bevares, det lyder som en ubehagelig mordsag, men udover at opfylde nærhedskriteriet, er det altså ikke noget, der ændrer på nogens verdensopfattelse.

Da den seneste gruppe irakere onsdag morgen blev tvunget på et fly tilbage til Irak, var der kun to SMS’er: Ekstra-Bladet (igen hurtigst) og TV2 News.

Derimod blev der kun udsendt én sølle SMS, da den tjekkiske forfatningsdomstol “godkendte” Lissabontraktaten – hvilket måske er et af de vigtigste skridt, EU har taget de sidste mange år. Det kan få stor indflydelse for alle danskere – men det er åbenbart ikke interessant nok for den jævne dansker.

Alt i alt synes man at kunne tegne et mønster over disse Breaking News-SMS’er: De bliver ikke udvalgt efter hvor meget indflydelse de har på danskernes hverdag.

Brian Mikkelsen: Hunde skaber terror

Søndag aften i TV 2 Nyhederne blev justitsminister Brian Mikkelsen interviewet omkring den danske hundelovgivning. En kamphund skambed umotiveret en hest 11. april, og hunden er endnu ikke blevet aflivet. I den forbindelse leverede han nogle meget mærkværdige udtalelser, som jeg her vil citere. Det er ikke fordi jeg mener at man ingen restriktioner skal have på hundeejerskab, men Brian Mikkelsen sætter hundene ind i sammenhænge, hverken jeg eller de forstår.

“Altså de her aggressive hunde, de skaber terror og frygt blandt almindelige mennesker og dyr”.

Jeg ved ikke hvilken terrordefinition, Brian Mikkelsen benytter sig af, men jeg har aldrig hørt om en terrordefinition, der omfatter dyrs handlinger. Jeg holder mig til politisk motiverede og organiserede voldshandlinger med et formål om at skabe frygt – det er underforstået at her tales om menneskelige handlinger.
Ét eksempel er dog ikke nok i det 5½ minut lange tv-indslag:

“Så har vi nogle aggressive kamphunde, som jeg slet ikke mener hører til i det danske samfund, og dem burde man jo give et los bagved, hvis de er til fare for andre”.

Når man taler om “det danske samfund”, så menes der en gruppe af mennesker. Der er vel at mærke tale om dyr, som er under ejerskab af hundeejere. Disse kamphunde lever ikke vildt!

I min (lidt vidtgående) tolkning er det et endnu et forsøg på at dæmonisere alt, der ikke er kolonihavedansk: Ordet kamphunde kan nemt udskiftes med fx ‘indvandrere’ etc. – og så lyder det pludselig som noget man, nærmest ordret, har hørt så ofte før fra højrefløjen. Der er i hvert fald god mulighed for en diskursanalyse med dette i fokus.

Måske har Brian Mikkelsen gang i at udvide begrebsrammen for hvad der er udansk. Jeg håber blot at han har talt fuldstændig nonsens.

Gmail er offline: Man får hvad man betaler for

Talrige medier rapporterer i dag at Gmail er nede. Computerworld er endda venlige at påpege at solen skinner udenfor. Nedbruddets årsag kendes pt. ikke, og det kan egentlig også være ligegyldigt for brugerne: De er enormt frustrerede. Googles troværdighed lider i dag et stort knæk.
Google skriver selv:

2/24/2009
We’re aware of a problem with Gmail affecting a number of users. This problem occurred at approximately 1.30AM Pacific Time. We’re working hard to resolve this problem and will post updates as we have them. We apologize for any inconvenience that this has caused.

Brugerne har glemt to ting

  1. Gmail er stadig i beta. Det kan derfor forventes at servicen ikke er klar til seriøs brug.
  2. De har aldrig betalt en krone for at benytte Gmail: There is no such thing as a free lunch. Man får hvad man betaler for.

Pjat at nedbringe antallet af trafikdræbte

I Politiken 30. december 2008 kan man læse at regeringen er langt fra sit mål om at nedbringe antallet af trafikdræbte til under 200 i 2012. Faktisk er tallet stigende, og regeringen kan derfor ikke forventes at nå sit mål.
For det første kan man ligesom Anders Rosbo, Rådet for Større Færdselssikkerhed, undre sig over at pengene ikke bliver brugt hvor man redder flest liv pr. krone, men i stedet på de spektakulære dødsårsager som spøgelsesbilister og jernbaneoverskæringer uden bomme.
Det er dog mærkeligt at man satser disse penge på at nedbringe så lille et antal dødsfald. Trafikken dræber en meget lille andel af danskerne i forhold til hjertekarsygdomme og kræft.
En del af problemet ligger i at politikerne forsøger at matche medierne. For medierne er det en spændende historie, hver gang et menneske dør på en spektakulær facon: Flystyrt og andre trafikdrab, ildebrand, mord. Der er til gengæld langt mellem vi ser fotos af terminalpatienter på landets sygehuse, selvom det er mindst ligeså trist.
Politikerne burde ikke lade sig diktere af medierne, men i stedet finde løsninger, så vi kan redde flest liv pr. krone – ikke blot i trafikken, men med alle dødsårsager i tankerne.

Jordskælv i Danmark!

Jeg vågnede op til nyheden om at et meget kraftigt jordskælv havde ramt Danmark klokken 6:20 i morges. TV 2 News var helt oppe at køre over det (Det var breaking news), og bad seerne sende deres oplevelser pr. MMS til 1234. En seer havde fx sendt et foto af en revne i en væg og for en anden havde sendt et foto af et billede der var faldet ned i sengen.
Det er næsten ligesom San Francisco 1906.

Jeg følte at jeg havde noget at bidrage med i forhold til denne katastrofe, og sendte derfor en MMS med denne video:

Strateko har også set alvoren i denne krisesituation og har derfor postet videoen.

Lobbyistregister i Danmark

Snakken om et lobbyistregister i Danmark tegner til at munde ud i noget konkret: Et flertal i Folketingets Præsidium udenom Venstre og Konservative er efter alt at dømme klar til at indføre et register for lobbyister. Venstre og Konservative er imod, angiveligt fordi det er ligegyldigt bureaukrati: I virkeligheden tror jeg at det er samme bevæggrund som deres modstand mod et udvidet register over hvad partierne modtager i private donationer. Jeg forestiller mig at det er fordi det er de partier modtager flest midler (Men man kan kun gisne, netop fordi registeret ikke findes). De vil ikke konfronteres med vælgere, der er utilfredse over hvor meget A.P. Møller giver partierne og til gengæld har fået billig adgang til Danmarks olieressourcer i Nordsøen – man kan kun konspirere på baggrund af dette.
Jeg kan sagtens se hvorfor politikere ikke ønsker offentligheden skal følge med i deres pengesager – men politikerne er der på baggrund af et mandat fra borgerne – og derfor bør borgerne også have indsigt i de økonomiske forhold.

Ligesom i EU er lobbyismen i Danmark et stigende fænomen. I mine øjne er det først et problem når politikere, medier og borgere, ikke har mulighed for at gennemskue lobbyisternes intentioner – dette argumenterer Gert Tinggaard Svendsen også for er det centrale problem: Der mangler i EU regler for lobbyisters registrering og adfærd. Det seneste tiltag med et frivilligt lobbyistregister for EU spår jeg ikke får nogen betydning. Der skal være krav om registrering og strenge sanktioner for snyd.

I Danmark forventer jeg at et register over lobbyister vil øge troværdigheden til politikere: Hvis man kan følge med i hvilke politikere, der er meget påvirkelige og hvilke der står fast ved deres mening, vil det alt andet lige være positivt for demokratiet.

Facebook-grupper uden effekt?

Jeg har længe funderet over hvorfor Facebook-forblindelsen var så enorm: Især Politiken, men også mange andre danske medier, har bragt talrige historier om fuldstændigt ligegyldige grupper. Det er for det første spild af min og andres tid og for det andet har det ikke en disse at gøre med journalistik: Artiklerne er kun et referat – og det har i mine øjne ingen nyhedsværdi.

Før Facebook-æraen (Som i Danmark for alvor begyndte i forbindelse med Folketingsvalget 2007) havde vi en tradition for at stifte foreninger til mange forskellige formål. De klassiske foreninger har nedadgående medlemstal, mens patientforeninger og andre interesseorganisationer vokser.

Forskellen på at være aktivt foreningsmedlem, give 100 kr til Kræftens Bekæmpelse og 2 museklik (Join og Confirm) til et Facebook-initiativ er tydelig: På Facebook kan man snyde sine venner til at tro at man er samfundsengageret ved at slynge sine holdninger ud fra sin skrivebordsstol, men uden at der er handling bag ordene. Det er i mine øjne alt, alt for nemt!
Hvor mange mennesker kan tænkes rent faktisk at lade sig påvirke af sådanne grupper? Mit gæt er et reelt tal tæt på 0.

I dag så jeg at en ny gruppe havde set dagens lys: Gruppen for folk der har fattet at disse grupper ikke hjælper en skid!

Lad os få samfundsengagementet tilbage i danskerne. Meld jeg ind i foreninger hvor jeres indsats eller kontingent batter noget i stedet for at bruge tiden på ligegyldige Facebook-grupper.

DR2 Udland

Midt i krisen har Danmarks Radio netop lanceret endnu en fremragende aktualitetsudsendelse: DR2 Udland. Alle hverdagsaftener viser DR2 perspektiverende historier fra den internationale scene, mens regionalprogrammerne fortæller ubetydeligheder på konkurrenten TV2s frekvens.

DR2 Udland har nu kørt i sin første uge, og det er den mest overbevisende internationale nyhedsdækning jeg nogensinde har set på dansk tv.